lørdag den 20. december 2008

DANMARK!

Så er jeg i Danmark igen. Jeg kan SLET ikke forklare hvor underligt det føles. Wow.
Man skal lige vænne sig til alt igen - har flere gange, på to dage, snakket engelsk til butiksekspedienter osv. Virkelig underligt :s Og det er også underligt at køre i bil i højre side igen - altså jeg kører ikke selv, men bare det at være passager er underligt.
Blev hentet i lufthavnen af Lotte - OG Cat og min søster. Dejlig surprise, det havde jeg ikke regnet med. Så de stod med flag og blomster :D Yay! Så tog vi allesammen hjem til Lotte bagefter, og dagen efter kørte Lotte mig hjem.
Det var så så SÅ dejligt at se mine forældre igen! Men var dog ikke hjemme længe, for om aftenen smuttede jeg hjem til Stig med Cat. Super hygge - ligesom i de gamle dage ;) Og omkring midnat i går, kørte Stig mig til Hvidovre, hvor jeg skulle til fest hos Rita og Tanja (gamle kollegaer fra McDonalds). Det var så skønt at se alle de gamle McD mennesker igen :D Argh, jeg er bare så glad :D
I aften tager jeg på A-bar med Mikkel og Mie - og måske Sabrina :) Bliver forhåbentlig super hyggeligt - eller, det gør det helt sikkert :D
Skriver nok i morgen :)
Knus

onsdag den 17. december 2008

4 måneder - hvor blev de af?

Så er det i morgen jeg tager hjem! I morgen... Ferie i Danmark :p
Hvor er det vildt. Jeg forstår seriøst ikke at jeg skal hjem lige om lidt. Det er gået så sindsygt hurtigt, og jeg fatter ikke hvor de 4 måneder, jeg har været her, er blevet af. Selvom det er så ubegribeligt, kan man ligesom tage at føle mere på tiden herovre, end derhjemme. Her har jeg jo en præcis dato jeg kom herover osv., hvilket gør at jeg hele tiden ved, at nu er der gået endnu en måned osv. Men jeg forstår stadig ikke at der er gået så lang tid. Og nu er det så tid til at tage hjem. Underligt.
Jeg har pakket min (eller Dortes) kuffert - måtte jo låne en, da min egen kuffert gik i stykker i lufthavnen dengang. Men stort set alt er pakket og parat, så nu beder jeg bare til at den ikke vejer for meget.
Nerverne for flyturen er heller ikke kommet endnu, men de kommer helt sikkert i lufthavnen. Det er så nedern. I morgen kommer Lotte og henter mig i lufthavnen (jeg lander 20.55), og så kører vi hjem til hende, og så sover jeg der. Hun har pm på McDonalds dagen efter, så inden dét bliver jeg kørt hjem :D
Ihh, selvom det stadig ikke er gået op for mig, glæder jeg mig helt vildt til at komme hjem til Danmark igen.
- Og Janni, jeg har helt ondt af dig, fordi du ikke kommer hjem her i julen. :) Men du får til gengæld en jul i Californien, og det er også en super, super fed ting at opleve - det er jeg helt sikker på :)
Kys kys!
( Næste gang jeg skriver, er jeg i DK! Argh :D )

mandag den 15. december 2008

Mandag!

Uh, så er det lige om lidt jeg skal hjem!! :D Ih hvor jeg glæder mig. Godt nok er der demonstrationer i Stansted lufthavn, så rigtige mange fly har været aflyst i sidste uge. Håber virkelig det stopper inden torsdag - og det ser heldigvis sådan ud :)
Fredag holdt Lone fødselsdag på b@1 selvfølgelig, og hun fejrede det med mig og Sophie. Virkelig virkelig hyggelig aften! Vi sov hos Anthony og Patrick om natten, og lørdag sad vi 3 timer på mcdonalds fordi vi ikke orkede at tage hjem :s Haha. Meget mystisk dag, men vi havde det sjovt. Om aftenen babysittede jeg, og Sophie hjalp mig. Frederick var mega træt, så han gik i seng halv 7, men Oliver var vildt oppe at køre og sov først halv 9 :o Han var simpelthen så hyper og glad for at sidde og hygge med "de store piger", som han sagde, at han ikke gad sove :D
I går stod den så på juleshopping i Westfields - Europas største shoppingcenter. Og det skal jeg love for det var!! Vi var der i 6 timer, og vi nåede ikke engang én af de tre etager sammenlagt :s Det var så sindsygt. Men fik da klaret alle gaverne, så det er dejligt :)
Jeg smutter.
Kys kys - glæder mig til at se jer!

onsdag den 10. december 2008

10. december.

Er ved at være rask - men har stadig et stykke vej igen, da jeg har de vildeste hosteanfald stadig. Det er så irriterende!
Den sidste uge har været underlig arbejdsmæssigt. Enten har jeg været syg, ellers har børnene eller Dorte og Jesper. Nu er Dorte rask, men Frederick er blevet syg - og Oliver og jeg er ved at være raske, og Jesper har det stadig ret dårligt. Dvs. når der hele tiden er nogen der er syge, ødelægger det hverdagen, for man kan ikke rigtig lave noget sjovt med børnene - når der hele tiden er en af dem, der har det rigtig dårligt.
Skal til lægen med børnene i morgen, så nu må vi se hvordan det går - så kan han måske også give mig noget mod min hoste. Ville være rart..

Bortset fra al sygdommen, glæder jeg mig helt helt vildt til at komme hjem! 8 dage så sidder jeg i et fly på vej hjem - og nerverne for flyturen er slet ikke kommet endnu :D Glæder mig bare så meget, at jeg slet ikke kan overskue også at være nervøs tror jeg. Kan slet ikke fatte at jeg ikke har set min familie og venner i 4 måneder. Det føles kun som en måned... SÅ mærkeligt!

GLÆDER MIG!
Kys kys.

mandag den 8. december 2008

Bluewater shopping

Da jeg havde fri i dag, smuttede jeg hjem til Lærke, og sammen med Verona - hendes au pair mor - tog vi til Bluewater shopping center i Kent. En tur på 3 kvarter, men i godt selskab gør det jo ikke noget :) Vil egentlig ikke skrive så meget andet end, at nu har jeg fået købt min nytårskjole :) Endelig!
Så mangler julegaverne bare. Og julestemningen ;)
Kys.

søndag den 7. december 2008

Søndag :)

Stille og rolig dag i dag, er blevet raskere - men er dog ikke helt på toppen endnu. Feberen og hovedpinen er væk, så nu er det "kun"hoste og forkølelse. Det er okay - ihvertfald i forhold til det andet.
Fik sagt farvel til Mia og Camilla i dag :) Super dejligt at jeg nåede at se dem inden de tog hjem til Danmark igen.
Efter det tog jeg hjem til Lone - som forresten sov her lørdag nat :) Vi så Den eneste ene, og jeg spiste hos hendes familie :D Super super hyggeligt. Efter det tog vi ind på B@1 for at bestille bord til på fredag (Lone har fødselsdag, så det fejrer vi der, selvfølgelig). Og så tog jeg egentlig bare hjem bagefter. Stille og roligt. Og nu er jeg træt, så jeg vil smutte i seng :)
Kys kys.

onsdag den 3. december 2008

Øv, syg.

Det her bliver et meget lille blogindlæg, da jeg er syg, og har absolut ingenting lavet i dag, udover at sove. I går babysittede jeg, og havde mega ondt i halsen - kunne næsten ikke snakke. Og jeg babysittede fra børnene stod op til de gik i seng, så jeg var helt færdig. Jeg gik i seng halv 9, og i dag har jeg så bare sovet dagen væk - bogstaveligt ment. Kl er 6 nu, og jeg har været vågen i 5 timer i alt i dag. Håber bare jeg så kan sove i nat, men det burde jeg kunne, for jeg er helt færdig.
Glæder mig til at se Mia fredag :)
Kys kys

mandag den 1. december 2008

December!

Der er noget jeg ikke kan forstå... Hvordan er det muligt at måneder fra august til december er gået så hurtigt? Jeg har nævnt det en million gange, men jeg er målløs over hvor hurtigt noget kan gå. Derhjemme var det bare skole, skole og skole - og det eneste man så frem til, var ferierne - sådan overordnet set ihvertfald. Her ser jeg frem til noget hver weekend, og selvom det måske kun er, at se venner, at tage i byen eller at gå i biografen/teateret, så er det bare så fantastisk, at man glæder sig som et lille barn til juleaften! :D

Weekenden gik super hurtigt med at sige farvel til Louise og Sabrina, og så ellers at tage i byen med Lærke og Ida, hvor vi mødte Luke og Billy. :) Dejligt.
I dag tager jeg ned på Liquorish med Lærke - en pub på Lordship Lane. Det skal være meget stille og roligt, for skal arbejde hele dagen i morgen, så det bliver nok super hårdt. Dorte og Jesper tager direkte til middag efter arbejde, så jeg har børnene fra de står op, til de går i seng :)

Og som i nok har bemærket går det super, super godt med det sociale herovre. Har allerede fundet nogle så dejlige mennesker, at jeg ved det er nogle jeg vil savne når jeg engang kommer hjem igen. Heldigvis bor de fleste i Jylland, men det er værre med dem der bor i her, og så de piger jeg kender fra Tyskland. Men det behøver jeg heldigvis ikke gå og tænke på endnu :)

Kys.

søndag den 30. november 2008

Billede update!

I DAG ER DET MARIES FØDSELSDAG
HURRA HURRA HURRA!!!

Jeg orker ikke at skrive så meget mere i dag, da jeg ikke har sovet super meget i dag. Kan være jeg skriver senere i aften.
Men i går blev Louise og Sabrina fulgt til lufthavnen, og om aftenen var jeg ude at spise pga. Olivers fødselsdag :) Super hyggeligt. Og om aftenen og hele natten var jeg sammen med Lærke og Ida, på bl.a. Adventure.
Her er en masse billeder fra den sidste uge:
På Adventure.
Starbucks.

Josh Hartnett

We Will Rock You musical.

At lege dinosaurer med Frederick.


På China White.


Julelys på Oxford Street.




lørdag den 29. november 2008

Olivers fødselsdag!

Så er Oli drengen 2 år :D Der var kæmpe morgenmad osv. i morges, men skulle jo følge Sabrina og Louise til Liverpool Street, så kunne ikke rigtig være med. Men det så ihvertfald hyggeligt ud :) Her til aften fik jeg dog fejret det lidt, da vi var ude og spise alle sammen, super hyggeligt - og god mad!
Det var så øv at sige farvel. Bliver aldrig god til det :/ Elsker at folk kommer og besøger mig, men hver gang de tager hjem til DK, ville jeg ønske det var mig - ikke fordi jeg vil hjem, men fordi jeg kommer til at savne dem sådan :( Men dagene med Louise og Sabrina har været fantastisk hyggelige! I går var vi på B@1, og torsdag var vi inde og se We Will Rock You. Selvom det var anden gang jeg så den musical, var den stadig nøjagtig lige så fantastisk som første gang! :D
I aften tager jeg ned påp en pub på Lordship Lane, så det bliver stille og roligt. Bliver bare nødt til at lave et eller andet.
Fredag kommer Mia til London. Hun skal bo på hotel i Paddington med Camilla, så :D Det bliver godt at se hende. Og så er der ikke længe til jeg skal hjem :D Under en måned! Hvor er det altså sindsygt!

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN I MORGEN FEDE! <3

onsdag den 26. november 2008

Lost in London

Hej allesammen.
Mandag kom Louise og Sabrina. De landede lidt over 11, og hentede dem på Liverpool Street Station. Efter at have ledt efter bus og billetautomater i hvad føltes som virkelig lang tid, fandt vi det endelig, og var på vej mod Dulwich. Første udflugt gik til den lokale Sainsbury, efterfulgt af Starbucks - fordi Sabrina ikke kendte Starbucks! Interessant som England er, fløj der pludselig en fugl rundt derinde.
Om aftenen stod den på Dulwich - først Adventure, hvor vi rendte ind i Sandra og hendes veninde.. Vi kedede os dog lidt og ville videre på nogle andre lokale pubs - men de var mindst lige så kedelige.. Mest spændende oplevelse var nok et bordfodboldbord, som vi ikke kunne få til at virke. :D Vi endte med at gå hjem og æde fryse-pizza og gå omkuld omkring midnat.

Tirsdag stod den på SHOPPING! Louise og Sabrina fik lov til at se Primark, hvilket satte sine tydelige præg.. Ellers tullede vi bare rundt på Oxford Street og så på den fine julepynt. :)
Efter aftensmad på Subway besluttede vi os for, at vi egentlig ikke gad hjem, så vi tog på B@1 og var der længe nok til, at Louise og Sabrina kunne se Josh Hartnett ved det nærliggende teaters stage door i Soho. Han valgte dog ikke at dukke op den aften - øv bøv. :( Men vi prøver igen!
Vi rendte ind i Patrick som hev os med på China White med fri indgang og forplejning - dét kan vi lide! Vi befandt os først på bussen hjemad igen kl. 3.30, og dermed i seng kl. 5.

Ooooog, op igen kl. 10! Vi havde meget store planer om at løbe en tur (eller, Sabrina skulle - Louise og jeg skulle lufte Louis) i Dulwich Park. Det gik fint - indtil vi skulle hjem. For hvor var Sabrina? Vi ledte parken igennem, gik turen hjem og kiggede efter hende, men hun var bare væk! Rikke måtte ud på cykel - og tre timer senere fik Sabrina fat i Dorte og Jespers hjemmetelefonnummer, og derefter kunne vi endelig koordinere en redningsaktion - på Dulwich Parks legeplads. Ikke mere løb til os.
Familien kom hjem i dag efter 14 dage i Florida, og det er skønt at have dem tilbage igen.. Oliver er vokset virkelig meget, selv efter så kort tid! Jeg har virkelig savnet dem..
Så resten af dagen har bare stået på hygge og endnu en tur i parken for mig og Louise plus Louis og Frederick.

Savner jer! Byeeeeeeeeeee!

søndag den 23. november 2008

Stille og rolig søndag

I går tog jeg på nogle forskellige pubs med Sandra og Anne (Anne er også en tysk au pair). Det var super hyggeligt.
Glæder mig helt vildt til Louise og Sabrina kommer i morgen :) Så er jeg ikke helt alene igen, så det bliver dejligt. For synes godt nok det kan blive kedeligt fra tid til anden.
I aften kommer Lærke måske og hygger lidt - men nu må vi se :)
Skriver måske i aften, knus.

torsdag den 20. november 2008

Farvel til Marie.

Hej allesammen.
Så tog Marie hjem i dag, og hvis det ikke var for Lærke, som jeg er sammen med lige nu, havde jeg været så ked af det nu. Da jeg kom hjem efter at have sat hende på lufthavnsbussen, begyndte jeg at græde - det var første gang i 3 måneder jeg har haft hjemve. Det var dog ikke slem hjemve, men kunne godt nok ikke lide at være helt alene hjemme igen :/ Men det er fint nok nu, er stadig lidt trist, men det er okay. Ser hende om mindre end en måned jo :)
Og Sabrina og Louise kommer mandag, så.. Er ikke alene så længe. Det skal nok gå. Tror også meget af det, er fordi Lone er taget til Dublin i dag, og Sophie tager til Paris i morgen. De kommer begge hjem søndag, men det betyder at dem jeg er mest sammen med, ikke er her i weekenden. Det er lidt øv :/
Men misforstå mig ikke, jeg elsker stadig at være her! Det gør jeg virkelig, og tror aaaaldrig jeg bliver træt af London - aldrig. Men at være sammen med min søster, mindede mig om hvordan det er, at være derhjemme :) Har dog virkelig nydt de dage hun var her, og glæder mig så meget til at se hende igen <3
Kys.

tirsdag den 18. november 2008

Hygge med Lone og søster :)

I dag har Marie og jeg været i Hyde Park og Harrods, og ellers bare lidt rundt i London. Vi mødtes med Lone i Hyde Park, og hun havde David med - den dreng hun passer. Han er så nuttet, det er helt vildt. Meget mere kærlig end Oliver og Frederick, det var så sødt :D Men intet kan slå Frederick og Oliver - de vil altid være mine ynglings :)
Lone inviterede os hjem til dem til aftensmad, og det var super lækker mad hun lavede til os :p Pasta med ost, basilikum, squash og pinjekerner ovenpå. Mhmm :D Og det at jeg ikke behøvede lave mad igen i dag, har reddet min aften :)
Nu sidder vi og ser Prison Break og hygger - selvom pengene begynder at knibe efterhånden ;)
I morgen kommer Lone herud om eftermiddagen og hygger. Og om aftenen tager vi ind på Zoo Bar og ser Danmark - Wales fodboldkamp :) Ikke at fodbold interesserer mig, men alt der har noget med DK at gøre, bliver pludselig mere interessant når man er i et andet land :p

Marie er blevet lige så forelsket i London (og fyrene her) som jeg er ;) Men kan man andet? Tror virkelig ikke på, man kan andet end at elske London og den stemning der er her. Mennesker her er bare så meget mere åbne og gæstfrie end hvad man er vant til - hvilket også er gået op for Marie.

Vil smutte,
knus fra os begge to :)

Forsmag på julen.

Hej allesammen :)
I går droppede vi at tage i byen i Dulwich, og i stedet tog vi en "night-in". I forgårs var vi jo på B@1 og fortsatte hos Patrick og Arthur bagefter B@1 lukkede. Vi var først hjemme kl 4 om morgenen - så forståeligt nok, var vi helt vildt trætte i går. Så den stod bare på hygge herhjemme. Super hyggeligt.
I dag har vi været i parken med Louis, og her om et lille stykke tid tager vi ind til centrum. Først tager vi i Harrods, bare for at vise Marie deres flotte juleafdeling :D Når vi har gjort det, tror jeg vi mødes med Lone, og så tager vi nok i Hyde Park :)
Apropos juleafdelingen - i alle butikker bliver der spillet julemusik, alle butikker har juleudstillinger osv. Men herovre irriterer det mig ikke som det gør i Danmark. Herovre synes jeg bare det er super hyggeligt :D Men okay, det kan jo godt være det begynder at irritere mig om et par uger :)
Jeg nyder SÅ meget at min søster er her, og vil bare ikke have hun tager hjem :( Men okay, når hun tager hjem torsdag, er der mindre end en måned til jeg ser hende og ALLE andre igen :D Glæder mig så meget!! :D
Men jeg vil smutte. Skriver i aften :)

mandag den 17. november 2008

Marie er her.

Jaa, så er min søster kommet. Hun kom jo lørdag aften, og vi var først hjemme halv 1 om natten efter jeg havde hentet hende i lufthavnen. Søndag, dvs. i går, stod vi tidligt op og tog ind til London og shoppede. Super hyggeligt, og Marie fik lært at det er super billigt at shoppe i London - hvis man kender de rigtige steder. Bagefter det tog vi på en lille café med Lone og Lærke (der også havde været med ude at shoppe). Så tog vi hjem, tog os af Louis, og bagefter tog vi ind til London igen og mødtes med Lone på Sloane Street. Derefter fulgtes vi ind til Piccadilly Circus, som Marie så fik set by night. Og så skulle vi selvfølgelig på B@1 som altid ;) Marie skulle jo lige opleve den bar. For at gøre en super lang historie kort, så var vi først hjemme kl 4 i morges.
Da vi stod op i dag, gik vi med Louis i parken, og nu sidder vi bare og ser lidt tv og slapper af. I aften viser jeg Marie "nattelivet" i Dulwich. Det bliver intet vildt, men vi tager bare ind på nogle forskellige pubber og sådan. Ser hvor det fører os hen.
I morgen tager jeg hende på sightseeing tur, så hun får set alle de ting man skal se i London. Om aftenen tager vi nok i biografen - nu ser vi :D
Og tusind tak til mormor og morfar for gaven :) Den er rigtig sød..
Jeg smutter, skriver nok i morgen.
Nyder tiden med min elskede søster :D

torsdag den 13. november 2008

Alene.

For en times tid siden tog Jesper afsted. Det er så underligt at være helt alene hjemme. Ved ikke om jeg kan sove i aften, vel vidende at jeg er helt alene i det her hus.
I går kom Lone ved en 7 tiden, og så lavede vi nogle vildt gode tærter, og bagefter bagte vi en "weekendkage". Virkelig virkelig en god kage - så nu har jeg en lækker, kæmpe stor kage til de næste mange mange dage :D
Forresten så jeg en mus i går! Føj! Skreg helt vildt og løb op i sofaen :s Havde ikke troet jeg ville reagere sådan på en mus, men virkelig - ad!
Men vil smutte, skriver måske senere.

tirsdag den 11. november 2008

Off to Florida.

Så har jeg ferie. Hvor er det underligt lige pludselig at have huset for sig selv - og hold da op hvor er her bare stille uden Oliver og Frederik. Det kommer til at tage tid at vænne sig til, tror jeg.
Årh hvor var det trist at sige farvel i morges. Da de kørte afsted i taxaen, var jeg lige ved at begynde at græde. Fik et kæmpe kram af dem begge to, og så var jeg bare helt færdig. Bliver virkelig mærkeligt ikke at have dem her i to uger.
I morges var jeg ude og løbe en tur, og havde selvfølgelig Louis med. Så slappede jeg af omkring frokost, og tog så ned på Lordship Lane og kiggede lidt rundt - der var dog ikke rigtig noget interessant. Så gik jeg med Louis igen, og efter det er tiden bare gået med lidt forskelligt - som for eksempel et meeega langt karbad. Det var bare lige hvad jeg havde brug for :D
Men jeg vil smutte.
Tænker på jer allesammen derhjemme.
Kys

mandag den 10. november 2008

Så kom autografen ...

Som overskriften siger, så fik jeg Josh Hartnetts autograf i lørdags :D Jaa, endelig. Plus jeg fik taget vildt gode billeder af ham, som det her:


Udover autografen og billederne, har det været en helt fantastisk weekend. Fredag var jeg ude at spise her i Dulwich med Lærke. Vi tog ned på en tyrkisk restaurant der hedder Hizar, og jeg fik lam med ovnbagte grønsager og noget chilli sovs. Det smagte helt fantastisk :D Det er ikke sidste gang jeg er derinde, det er sikkert. Efter restauranten tog vi på Adventure, som er en bar der ligger lige overfor restauranten. Der kom vi i snak med to andre, Amanda og James (tror jeg han hed), og dem tog vi videre med på Black Cherry, der er en pub lidt længere nede af Lordship Lane. Ved en halv 2 tiden tror jeg vi tog hjemad, så det var en succes. :) Rigtig hyggeligt. Og det er altid dejligt at lære nye mennesker at kende jo.
Lørdag morgen tog vi mod Oxford Circus, for at shoppe - Lærke, Lone og jeg. Vi spiste lidt mad på KFC, og så gik shoppingen ellers igang. Jeg købte støvler, en rigtig lækker sweater, sokker, undertøj og en lille gave til min søster, når hun kommer d. 15 :D
Vi fandt også et sted der hedder Scandinavian Kitchen, der sælger dansk, svensk og norsk mad :D Nej hvor var vi lykkelige. Alle derinde havde bare julelys i øjnene :D Det var så dejligt at få faxe kondi, snack chips, flødeboller og lakrisal osv. igen.
Det er utroligt så meget man savner det.

Da vi var udmattede efter shoppingen, var jeg parat til at tage hjem, men da jeg ikke havde nøgle, ville jeg lige høre om de var hjemme. Skulle babysitte om aftenen :) Men da jeg ringer, fortæller Dorte, at de bliver hjemme alligevel, så jeg besluttede mig for at tage hjem til Lone, og derfra tog vi videre på B@1 - selvfølgelig ;)
Aftenen var ret stille og rolig på B@1, og menneskerne v
irkede lidt triste - slet ikke som det plejer at være. Så Lone, Lærke og jeg besluttede os for at sætte gang i festen - og det resulterede i at vi fik "drinks on the house", fordi vi fik gang i folk :D Så det var en billig aften! Lækkert.
Sov hos Lone, og tog så hjem ved en 2 tiden søndag. Og søndag var stille og rolig, jeg slappede bare af og så film. :)
Så det har bare været en rigtig rigtig hyggelig weekend.

Tirsdag morgen tager Dorte og børnene afsted til Florida, og Jesper tager afsted et par dage efter. I dag kommer Hanne, Dortes mor, så det glæder børnene sig helt vildt til :)
Og jeg glæder mig til at få ferie - og til at se min søster :D

Her får i lige et par billeder fra weekenden:


torsdag den 6. november 2008

Guy Fawkes night.

Så var det Guy Fawkes night i går, og mødtes med Lone på London Bridge. Dog var fyrværkeriet inde i selve byen ikke så imponerende som herude i Dulwich, men sådan er det. Fik da set Tower Bridge by night ;) I dag skulle jeg have mødtes med Sandra og Lærke, men begge er blevet syge, så jeg bliver bare hjemme i aften :) Det er også fint nok.
Dagen i dag har været hektisk - det er torsdage altid. Men har jo ferie fra mandag af, så det hjælper på det. Og min søster kommer snart, så det er jo fantastisk :D Glæder mig så meget til at se hende.
Nu har jeg snart været her i 3 måneder. Forstår slet, slet ikke hvor tiden bliver af :s Det går så mega hurtigt. Føler at jeg har været her i 100 år, men samtidig føles det også bare som om at jeg lige er kommet. Meget underlig følelse at have.
Her er lige nogle billeder fra i går:
På vej mod Tower Bridge.

Så franskmændene ikke er i tvivl ;)

Udsigt fra Tower Bridge.


Vi kommer til et ret skummelt område,
der blev brændt diverse ting af i en lille gyde.

Gaden hed så dette.
Bye byyyye :)

lørdag den 1. november 2008

HALLOWEEN

Hej allesammen.
Så har der været halloween her til aften. Babysittede børnene ved den tid "de udklædte" kommer og ringer på, og det var simpelthen så sjovt. Børnene var helt oppe at køre over monstrene, heksene osv. Har aldrig set dem være så hyper. Virkelig morsomt og nuttet :D
Det er virkelig en stor ting med halloween herovre, det troede jeg egentlig ikke. Mange huse er pyntet op med spindelvæv, græskar (selvfølgelig), edderkopper osv. Hyggeligt, men samtidig uhyggeligt ;) Og det er vildt så meget de gør ud af kostumerne. Det er ikke bare lidt ansigtsmaling her og der - nogle af børnene ser bare sindssygt skræmmende ud.
Dorte og Jesper var hjemme ved en 7 tiden, og der gjorde jeg mig klar, og mødtes med Lærke kl. 8 ved Dulwich Library. Derfra tog vi ned på Lordship Lane, og startede på hjørnepubben - ved stadig ikke hvad den hedder i virkeligheden. Fortryder jeg ikke tog et billede der, for der var spindelvæv over det hele, bartenderne havde kostumer på - og folk på alle aldre var klædt ud. Troede egentlig kun det var børnene - men nej, voksne mænd rendte rundt med "blod" på deres t-shirts, var klædt ud som Dracula eller noget helt tredje. Ret fedt at opleve.
Derefter tog vi videre på Adventure som er en bar, der også ligger på Lordship Lane. Der var der ikke lige så pyntet op, men man var stadig ikke i tvivl om hvilken aften det var.
Da vi havde siddet der lidt tid, gik det op for os begge to, hvor sultne vi egentlig var, så vi tog på en kinesisk restaurant der hedder Chopsticks og spiste meget sen aftensmad.
Super dejligt at kende en dansk au pair her i byen :)

D. 5 november er det Guy Fawkes night, som er den dag englænderne fyrer fyrværkeri af på. De gør det ikke rigtig nytårsaften, men går i stedet amok med fyrværkeri d. 5 november. Grunden til man fejrer det, er at Guy Fawkes prøvede at sprænge houses of parliament i stykker d. 5 november, men man nåede at stoppe ham, og derfor fejrer man det helt vildt herovre :D
Så jeg får 2 x kæmpe fyrværkeri i år - Guy Fawkes night og nytårsaften! :)
Glæder mig rigtig meget til at opleve det.
Vil smutte nu. Ligger snart en masse billeder ind - men mit kamera vil ikke vise skærmen, så det gør det mere kompliceret at loade og tage billeder. For nu får i lige et par stykker fra sightseeing i sidste uge.
Sophie og jeg på Jubilee Borough Bridge med Houses of Parliament og Big Ben i baggrunden.
En mand på London Bridge der spillede sækkepibe,
og han spillede den virkelig, virkelig falsk.


London Eye i baggrunden.
xoxo

søndag den 26. oktober 2008

Vild weekend.

Årh hvor er der blevet brugt forfærdeligt mange penge igen. Fredag var der fest hos Lone, og videre til B@1 en masse danske au pairs, det var helt fantastisk hyggeligt. Sov hos Lone med nogle af de andre piger, og om ved en 12 tiden næste dag, tog jeg og Lone ind til New Bond Street for at mødes med Sophie til lidt lækker frokost - det blev så til æde-orgie på Pizza Hut, da vi var mega sultne. Efter det, besluttede vi at gå lidt rundt i London. Lidt blev til meget, og meget blev til sindssygt meget. Vi gik fra New Bond Street til Picadilly Circus til Oxford Street, så London Bridge, så Houses of Parliament, Big Ben og London Eye, derefter gik vi over Jubilee Borough Brigde til Covent Garden, tilbage til Picadilly Circus, og derfra gik vi til Soho! :o Tror vi gik rundt i 5-6 timer - det var helt vildt, men super hyggeligt. Vi var jo i godt selskab.
Efter det tog jeg og Sophie herhjem til Dulwich - hvor jeg ikke skulle babysitte alligevel. Så vi satte os og så Pearl Harbor :) Nårh.. Det var super hyggeligt.
I dag tog vi ned på Cafe Nero her i Dulwich og spiste noget frokost, inden Sophie skulle hjem - og nu sidder jeg så her og slapper af, efter en utrolig hård weekend. Men den har nu været det værd. Super skønt.
Fik postkort OG brev fra Cat i går og forgårs - nej hvor blev jeg bare mega glad :D Det var så dejligt at læse. Hun er jo i San Francisco i øjeblikket :D
Men nu vil jeg smutte. Er godt nok smadret.
Ha' det godt :D

fredag den 24. oktober 2008

Stakkels Oliver...

Ja, jeg blogger lidt tidligt i dag. Klokken er kvart over 9 her, og Oliver er simpelthen så syg. Dorte var nødt til at tage på arbejde i dag, da ambassaden har et kæmpe modeshow på tirsdag. Har sat Bambi på, så den sidder vi i sofaen og ser nu. Oliver ligger og ser helt død ud :/ Nogle gange vågner han op og græder helt vildt, men ellers ligger han bare og er helt trist.
Hvad sker der egentlig for at gamle disney film er så skræmmende? Sad og så Løvernes Konge i går, og hold da op hvor er den egentlig skræmmende. Og sørgelig.
Nu ser jeg jo så Bambi, lige der hvor moren bliver skudt af jægerne - det er da uhyggeligt altså.
Nårh og Frederick er simpelthen så sød mod Oliver. Han går lige nu og rydder Olivers ting op, og spørger hele tiden "Oliver, er du blevet rask nu?" :) Det er da kært.
Men da Oliver simpelthen er så syg, kan jeg ikke rigtig bevæge mig udenfor huset i dag - så tror det bliver en laaang dag. I aften er der fest hos Lone - glæder mig rigtig meget. Og lørdag skal jeg discountshoppe, har ikke rigtig nogen penge, fordi de skal sendes hjem til DK, men har brug for sokker, ny børste, shampoo osv. Så bliver nødt til at finde noget. Shopping'en foregår sammen med Lone og Sophie, og skal babysitte lørdag aften. Sophie kommer dog herhjem, og så ser vi hyggetøsefilm og drikker lidt vin tror jeg. Det skal nok bliv super hyggeligt.
Søndag står vidst bare på afslapning. :)

torsdag den 23. oktober 2008

Nyt layout.

Stille og rolig dag i dag. Oliver er blevet syg, virkelig syg.. Så han har ikke været nem, men Dorte har været hjemme for at passe ham, så det hjalp en hel del :)
Nyt layout igen, var ikke tilfreds med det andet. Det her er fra Dulwich Park Lake, og synes egentlig det er blevet meget godt - enkelt :)
Og det må være det for i dag, andet spændende er der ikke sket.
Eller jo, en pige der hedder Lærke har kontaktet mig - hun skal være au pair i Dulwich fra på tirsdag af :D Det bliver da vildt rart at have en her i byen, udover Sandra :)

mandag den 20. oktober 2008

...BJ

Bon Jovi - need I say more? Der er Ally igen. Mums. Eyecandy.
Fredag var jeg til Jasons fødselsdag - virkelig virkelig hyggeligt. For at i kommer til at kende nogle af de mennesker jeg render rundt med, vil jeg i dette indlæg forklarer hvem alle er, og ligge billeder ind af dem :) Til Jasons fødselsdag var Diana der selvfølgelig - Diana er den barnepige der hjalp mig i starten. Udover det var Marcella og hendes kæreste Lucas der også - Marcella var med til barbecue night for en måneds tid siden :) Marcellas ekskæreste, Jimmy, og hans bedste ven var der også - og udover dem, kendte jeg ikke nogen. Men rigtig hyggelig aften. Lone var selvfølgelig også med - havde fået lov til at invitere en veninde med, så jeg kendte nogen lidt bedre :)
Lone sov hos mig og da vi vågnede ved 2 tiden, tog vi ind til Regent Street og Oxford Street for at shoppe lidt. Hvor jeg har fundet min nye ynglings butik - David & Goliath. Virkelig! Det er de sjoveste ting de har derinde.
Om aftenen tog vi ind til B@1 i Soho igen - selvfølgelig, og da de lukkede kl. 12, mødte vi tilfældigvis Sophie og Anja (Sophie er en af dem jeg snakker mest med herovre, og Anja var hendes veninde der var på besøg fra Danmark.) Derefter tog vi på The International - en ret fed club, men på det tidspunkt var vi mega trætte, så vi tog hjem ved en 2 tiden. Søndag vågnede jeg jo så op hos Lone, mega hyggeligt. Smuttede ned i Starbucks og Waitrose og købte nachos og frugt. Så satte vi Josh Hartnett film på, da vi lige skulle hylde at vi havde set ham dagen før :D Argh ja, har set Josh Hartnett.
Nå, jeg vil smutte. Er så træt. Skriver nok i morgen :D
Fra venstre: Jeg, Diana, Marcela og Lucas.


Jeg og Jason.


Lone og jeg på B@1.


Jeg og Sophie.

onsdag den 15. oktober 2008

1 gang daglig Bon Jovi dosis.

Havde glemt hvor glad jeg bliver af at se på Bon Jovi :D Men men men - sidder og ser Ally nu, og det er et af de afsnit hvor han spiller med. Ah men altså, jeg er ligeglad hvor gammel han er, han ER den lækreste mand på jorden! Måtte bare lige ud med det.
Dagen i dag har været stille og rolig. Babysitter her til aften, så det meget dejligt at slappe af og være alene - og kunne sidde og se lige det tv man har lyst til :) Skønt skønt.
I morgen kommer Sandra forbi og fredag er det Jasons fødselsdag - så glæder mig rigtig meget til de næste par dage.

Snart kun en måned til jeg ser min søster! :D

tirsdag den 14. oktober 2008

Dinosaur kuvert ;)

Disse billeder er nu mest til min mor.. Se hvad der kommer ud af dine klistermærker (udover en lykkelig Frederick):

Brev fra mor.

Min forkølelse bliver værre og værre, og min hals gør simpelthen så ondt. I går aftes kunne jeg heller ikke finde den danske telefon (blev fundet blandt legetøjet i morges), men det gjorde at jeg sov virkelig uroligt - både fordi jeg var bange for at sove alt for længe, og fordi jeg hostede hele tiden. Rigtig irriterende. Så i morges var jeg ikke ligefrem på toppen. Det hjalp dog da jeg fik et lille brev hjemmefra med billeder af Coco og Rollo, et lille kort og dinosaur klistermærker til Frederick - som han forresten er lykkelig for. Han vil klistre dem fast i sofaen og på bordene :p Har dog sagt han må vente med at åbne dem, til Dorte og Jesper kommer hjem. Dorte er forresten blevet gravid, hvilket jo er helt fantastisk :D
Sidder lige og tager en slapper, mens Frederick ser Peter Plys. Virkelig irriterende at min has gør så ondt. Brevet og den lille hilsen hjalp dog rigtig meget. Der er ikke noget bedre end at få brev med ens navn på :D

mandag den 13. oktober 2008

Fall.

Så er der lidt ro over lejren, så jeg har overskud til at skrive lidt :)
Har lavet nyt look til blog'en, da jeg synes der skulle noget efterår over den - ligesom der er over alt andet i øjeblikket.
Har lige spist, dejlig hjemmelavet pizza. Og har fået snakket med mor, så det var dejligt. Har ikke rigtig haft tid de sidste par dage jo :D
Det at Mia er taget hjem, har gjort at jeg savner Danmark mere end normalt, så.. Dog har jeg ikke hjemve, så slemt er det ikke. Men man bliver lige mindet om hvordan det er at være i Danmark.
I går afleverede jeg Mia på Liverpool Street Station, og tog så tuben mod Knightsbridge, for at tage i Hyde Park med Lone. Og det var så hyggeligt. Der sad vi et godt stykke tid, og ved en 7-8 tiden tog vi til Covent Garden for at tjekke en ny B@1 ud. Dog slår den ikke vores B@1 i Soho overhovedet. Det sjove ved det er, at de begge er blå og ligger ved en Stage Door. Og at de begge bliver fundet ved et tilfælde - meget mystisk ;)
Lørdag dag gik med tømmermænd, Starbucks og kinesermad. Og om aftenen gjaldt det jo så Scandinavian Party på Zoo bar. Der mødte vi nogle super sjove norske og danske studerende, som vi havde det meget sjovt med. Alt i alt har det været en fantastisk weekend - og bedst af alt blev den tilbragt med Mia! :D Dejligt dejligt.
Men jeg vil smutte nu. Skriver i morgen. :)

Billeder fra weekenden.