fredag den 27. februar 2009

Weeeeeekend.

Jeg er virkelig, virkelig træt lige nu, så vil ikke skrive så meget. Ville bare lige opdatere jer på hvad jeg skal i weekenden, da jeg nok ikke kommer særlig meget online. I aften tager jeg, for første gang, hjem til Sophie, der bor i Oxshott. (Det ligger længere sydpå - og er uden for London). Der sover vi så (Lone og jeg), og i morgen skal jeg have pakket min kuffert m.m.
Måske tager jeg hjem til Lone om aftenen, har ikke fundet ud af det endnu.
Søndag skal jeg mødes med Ida og Niels, så det bliver hyggeligt.
Og mandag skal jeg hjeeeem :D Yay!
Btw. så er det 17 grader og høj sol i dag :D
Knus

torsdag den 26. februar 2009

Så er det tæt på!

Om 4 dage er jeg ved denne tid, på vej mod Victoria station. Yay! :D Jeg glæder mig ufatteligt meget - og det bedste af det hele, er at jeg ikke er nervøs for flyveturen endnu. Selvom et fly lige er styrtet ned :/

Forresten glemte jeg at fortælle at det i tirsdags var Pancake day! Hvor hyggeligt er det ikke, at have en officiel pandekage dag? Jeg ved ikke hvorfor man har den, men man har haft den i lang tid. Så meget ved jeg ;)
Og jeg ved også at når jeg kommer hjem til Danmark igen, vil jeg holde en Pancake day, det er helt sikkert.
I går var jeg hjemme hos Lone efter arbejde, og hun lavede pandekager. Tirsdag var pandekagerne mislykkedes, da Eva havde prøvet, så Lone overtog jobbet onsdag ;) Dejligt - det kunne jeg jo nyde godt af.

Knus.

onsdag den 25. februar 2009

Onsdag :)

Hej allesammen.
Lige nu sidder jeg og ser Australia. Det er altså dejligt med de her to timer midt på dagen, hvor jeg er alene.
Har gået til Peckham Rye i dag med Oliver, hvor jeg skulle hente en pakke. (Det tog halvanden time frem og tilbage), men Oliver cyklede det meste af vejen, så det var ikke så slemt.
Senere skal jeg støvsuge lidt, gå en ekstra tur med Louis, hente Frederick og lave mad - og SÅ har jeg fri :)
Når jeg har fri, smutter jeg hjem til Lone, for at se Wall-E og spise tonsvis af slik ;) Dejligt. Det er lige gået op for os, at Lone tager hjem om 4 uger :( Dvs. jeg har faktisk kun denne weekend + en weekend til, tilbage før hun skal hjem til Danmark - for good. Det er så ærgeligt, at hun skal tidligere hjem.

5 dage til jeg skal hjem :D

Kys.

mandag den 23. februar 2009

Mord i Dulwich.

I går kl 12 (om dagen) blev en 25 årig mand skudt her i East Dulwich - på Barry road der 2 gader fra mig. Det er den 4. skudepisode i et halvt år, her i forstæderne. Men da de andre skudepisoder er foregået steder som Peckham, Camberwell osv. som er mere fattige og ghettoprægede byer, er det ikke rigtig kommet bag på nogen. At en mand bliver skudt på Barry Road i East Dulwich, er til gengæld chokerende, da det er et forholdsvist dyrt område det her. Og jeg synes bestemt ikke det er rart at tænke på. "Heldigvis" er manden lige kommet ud af fængslet, og mordet er resultatet af en bandekrig, så det er ikke en helt tilfældig mand, der er blevet skudt. Jeg synes bare stadig det er uhyggeligt.
Don't worry, det sker jo nok ikke igen, men måtte lige ud med det.

Og til noget mere positivt: Jeg er hjemme om en uge! :D Glæder mig.

torsdag den 19. februar 2009

"undskyld"

Har ikke skrevet et blog indlæg siden d. 3. februar, hvilket er alt for dårligt. Men der har været så meget. Har været syg, Rollo derhjemme har været syg osv. Så der har været mange grunde til jeg ikke kunne overskue at skrive. Men, der er dog heller ikke sket noget at fortælle om. I denne uge er det half-term, dvs. vinterferie, og Frederick har fri. Så jeg har ikke haft ét minut alene. Hvilket egentlig ikke er hårdt, men når man samtidig er småsyg hele tiden, så er det hårdt.
I morgen skal jeg babysitte om aftenen, men Lærke kommer, og så bestiller vi mad, og ser film hele aftenen :D Bliver hyggeligt - og vigtigst af alt - billigt. Skal jo spare helt vildt på pengene, når jeg skal hjem her lige om snart. Bliver dejligt at være hjemme i 2 uger, men jeg glæder mig egentlig ikke helt vildt. Misforstå mig ikke - glæder mig da til at komme hjem, men det kan slet ikke sammenlignes til jul. Jeg føler jo lige jeg har været hjemme. Men lækkert bliver det da.
Knus.

tirsdag den 3. februar 2009

Sne.

Jeg er så træt af det her snevejr allerede. I morges havde Jesper glemt sit pas, så jeg måtte stå og vente på en bus, der aldrig kom, i en time og et kvarter. (Han skulle jo til USA på forretningsrejse.) Ikke vildt smart. Men efter laaaang tid, tager jeg jo så hjem igen, og vi får endelig skaffet en taxa til passet. Alt er virkelig gået i stå! 20. cm sne, og hele London går i stå. Intet er åbent, så Frederick har måtte blive hjemme fra børnehave. Busser, toge, biler og taxaer - intet kører. Man skal virkelig, virkelig tigge og bede for at få transport. Ambulancerne kører kun ud til livsvigtige tilfælde. Det er så sindsygt!
Lige et par billeder af snevejret:


mandag den 2. februar 2009

Billeder fra weekenden.

Her kommer så lidt billeder fra weekenden. Ville gerne have lagt noget ind af det sindsyge snevejr der er kommet, men det må blive senere, eller i morgen.
De billeder der ikke er fra Leicester Square, er fra en bustur jeg og Lone tog på - til Leyton. Vi tog en tilfældig bus til endestationen - og endte i en meget trist og kedelig forstad ;) Men så har vi fået det med.







Da sneen begyndte i går.



En rideskole i Leyton.

Sneet inde!

Mig der ellers var så overbevist om at vi ville få et meget tidligt og langt forår, må nu indrømme jeg er i tvivl! Der ligger 20 cm. sne udenfor og intet i London virker. Busser, toge, fly - alt, er aflyst. Dvs. Dorte og Jesper kan ikke komme afsted på deres forretningsrejse før i morgen. Synd for dem, men rart for mig, da de og Hanne så er hjemme i dag, så jeg har fri. Skønt. Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har set så meget sne.

I går var jeg til kinesisk nytår med Lone inde på Leicester Square, og det var fantastisk - men koldt! Det sneede nemlig allerede i går, men dog ikke så slemt. Til gengæld var det meget koldere i går, end det er i dag, og Lone og jeg havde fået ind i hovedet at fyrværkeriet startede kl 17.30. Vi kom så til at vente tre kvarter i bidende kulde = vi var dybfrosne. Men aldrig har jeg set noget flottere. De billeder vi tog viser overhovedet ikke hvor flot det var :D
Billederne uploader jeg lidt senere.
Knus.