tirsdag den 31. marts 2009

Tirsdag

Vil ikke skrive så meget i dag, udover lige at min weekend har været sjov. Men det var underligt ikke at se Lone og Sophie en hel weekend. Sophie havde veninder på besøg, og Lone er jo taget hjem. Så var sammen med Lærke og Ida hele weekenden. Fredag var vi på B@1 og lørdag var vi her i Dulwich, og så film og hyggede osv. Søndag tog vi ind på Oxford Street og shoppede. Jeg fik endelig en sort kjole jeg har kigget på i en måned - men som ikke har været der i den rigtige farve eller størrelse. Men nu er den min :D
I går var jeg ude at løbe - oh yes. ;) Lærke skulle have været med, men hun er syg, så.. Håber hun er frisk til i morgen, så hun kan komme med.
Kys.

fredag den 27. marts 2009

Farvel til Lone.

Så er Lone taget afsted mod Danmark. Var ude at spise med hende og hendes au pair familie i går, SÅ hyggeligt. Vi tog på en pub i South Kensington bagefter, uden familien selvfølgelig, og bagefter lige et smut på B@1 for at sige farvel - for Lones vedkommende ihvertfald. Det blev virkelig sent, da vi blev spurgt om vi ikke blev der efter lukketid igen. Så det gjorde vi, hvilket resulterer i at vi må tage alt vi vil fra baren - ikke godt når man skal arbejde dagen efter. Jeg har ikke tømmermænd i dag, men jeg er mega træt. Så når Oliver skal sove, tror jeg også jeg tager mig en lur.
I aften ved jeg ikke hvad jeg skal lave, da Lærke skal ind til London med to tyskere (tror jeg?), Sophie har veninder på besøg - og Lone er taget hjem. Jeg tror måske jeg bliver her i Dulwich med Dave og Nico, men nu må vi se.
I morgen tager mig og Lærke bare i byen her i Dulwich, så det bliver stille og roligt. Har kun 30 pund i denne her uge, fordi jeg byttede om på lønnen i denne uge og forrige uge. :)
Knus.

torsdag den 26. marts 2009

Besøg.

Så ser det lidt lysere ud med min påskeferie. Har været bange for at jeg kom til at kede mig, men det sker så vidst ikke alligevel. Lærke skal kun være i DK noget af tiden, og Sophie har kun familie på besøg den ene weekend. Mormor og morfar kommer helt sikkert og besøger mig nu, og det glæder jeg mig meget til. De har bestilt hotel og det hele.
Derudover kommer min søster måske igen, men det afhænger af hvor meget hun får i løn. Catrine kommer måske også, men med hende ved jeg så slet ikke :/
Knus.

mandag den 23. marts 2009

I love you Monday.

Det har været en fantastisk weekend, og en fantastisk mandag. Tænk at en mandag kan gå så hurtigt som denne her er - og så har vejret ikke engang været så godt. Dagen er bare fløjet væk.
Fredag var jeg, Sophie, Lone, Lærke og Ida her i Dulwich på pub, og bagefter hjemme hos nogle engelske venner. Lørdag var vi i Hyde Park og hjalp Lone med at flytte på hotel. (Hun tager jo hjem fredag morgen). Øv. Om aftenen var vi på B@1, og "fejrede" Lones sidste aften i byen. Øv igen. Men! Aftenen startede langsomt og kedeligt, men pludselig gik bartenderne amok med gratis shots og drinks til os, fordi de kom til at savne Lone. De er simpelthen så dejlige derinde. :D Mig og Lone fik lidt for meget at drikke og endte, på en mærkelig måde, i/på baren. Vildt god aften! :D - Bortset fra Sophie og Lone blev "overfaldet" på vej mod bussen. En slåskamp var i gang, og det resulterede i, at de alle sammen løb ind i Sophie og Lone, der faldt så lange de var på gaden :s
Søndag brugte vi igen i Hyde Park. Vejret var rigtig lækkert, og vi var der til kl 5. Derefter tog jeg hjem til Lærke, og så Ugly Betty sæson 2. Vi skal være færdige med den inden på torsdag, da det er Lones. And we've got a long way to go!
Knus.

fredag den 20. marts 2009

Forår.

Det er så dejligt at foråret er kommet. Det er 26 grader i dag, og der var fuldstændig proppet af mennesker i parken. Så skønt. Det gør bare hverdagen så meget nemmere at vejret er godt.
Jeg har det helt fint igen, og nyder bare at være tilbage :)
I aften kommer Sophie, Lone, Lærke og Ida med mig i byen her i Dulwich, og regner med Sophie og Lone sover hos mig :) I morgen holder vi så afskedsfest for Lone, trist altså :( Hun tager hjem fredag morgen, for good. Ikke rart! Men vi har reserveret bord på B@1. Sidste aften. Ihh altså.
Jeg vil smutte, skriver nok på søndag :)
Btw. så har jeg fået grønt lys for at tage hjem d. 20. maj til Nathalies konfirmation. Det var lidt usikkert, fordi Dorte måske føder den uge, men hun sagde at det fandt vi bare ud af. Så det ender måske med hendes mor kommer i stedet for mig :)
Kys.

onsdag den 18. marts 2009

Tilbage i London - igen.

Hold da op hvor var det hårdt at ankomme i går. Var hjemme kl. 1 om natten, og jeg var helt færdig. Dog var det lettere at sige farvel, fordi det "kun" var min mor, mikkel og mie der var i lufthavnen denne gang. Men stadig er det så trist at sige farvel, og jeg græd hele vejen til sikkerhedskontrollen. Pinligt, men det kan ikke undgås.
Flyturen gik okay, rimelig meget turbulens da vi lettede, men ellers okay. Jeg er ved at lære det ;) Men det bliver dog aldrig, aldrig noget jeg kommer til at kunne lide.
Dagen i dag er gået nemt, og det var så dejligt at se drengene igen :D De er altså så dejlige.
Da jeg havde fri kom Lone og Lærke, og så tog vi på The Bishop (en pub). Vi drak et par øl, spiste noget mad, og nu er jeg så hjemme. Det har hjulpet SÅ meget at se dem. Så blev jeg lige mindet om hvorfor jeg elsker at være her. Så det var virkelig dejligt.
Nu vil jeg få indhentet noget af den søvn jeg ikke fik i nat.
Glæder mig til at se jer allesammen igen!
Kys