onsdag den 28. maj 2008

Eksamen, Kbh og Nanse.

Hej igen ;)

I dag har været en stille og rolig dag, bortset fra at jeg stadig er syg. Har været inde på det medicinske museum på Bredgade med Nanna, for at vi kunne forberede os lidt bedre på AT-eksamen. Dog var det en kæmpe, kæmpe skuffelse. Vi havde fået at vide af alle der har været derinde, at det ville være ekstremt spændende. Men da vi kun var to, skulle vi på en fælles rundvisning, og 5 minutter ud af 60 minutter, handlede om psykisk syge og deres behandling. Det vi fik at vide, var da også spændende, og det var resten af rundvisningen nu også, men den var ikke så relevant for opgaven, som vi havde håbet på - desværre.
Efter vi var færdig med rundvisningen, besluttede vi os for at tage til Strøget. Vi nåede dog kun ind i Topshop, Louis Vuitton og Urban Outfitters før vi var ved at dø af sult, så vi smuttede mod Nørreport station, med en chinabox i hånden. (Tror nu heller ikke jeg ville have overlevet flere butikker, da jeg ikke havde dankortet med - det er jo ren tortur!) Super hyggeligt, selvom det ikke lige var vores plan med dagen. Tror nu heller aldrig jeg har set så mange mennesker på Strøget på en helt normal onsdag :s Det var helt sindssygt, men vejret var nu også super lækkert, så helt underligt er det vel heller ikke.
Btw, så indhenter 90'erne os snart igen :o hehe. Har fået den nye 90'er cd, hvilket jo bare er virkelig gode minder at høre den igennem. Så sidder jeg i toget i dag og kigger i Urban, og hvem er der et interview med på forsiden? Dr. Alban. Jesus christ, det jo helt vildt. Der var fantastisk musik i 90'erne, men det tilhører 90'erne og bør ikke bevæge sig ind i år totusindognæstenti - ellers tak. Det musik skal kun høres når man får et nostalgi-flip.

Har lige modtaget 10 fribilletter til Envy til på lørdag - just great. Skal på arbejde fra 9 - 16.30 den dag, og til bryllup bagefter. Plus jeg skal møde allerede kl. 11 om søndagen, så der er absolut ingen mulighed for at jeg kan bruge de fribilletter. Sidste gang de sendte mig noget, kunne jeg heller ikke. Typisk. Gider aldrig derind, medmindre jeg får indgang eller sprut gratis ;) Og på lørdag får jeg begge dele. Jeg skal vel nyde at komme i byen, så længe jeg kan..

Glæder mig virkelig til min søster kommer hjem fra Østrig. Hun er på lejrskole derovre, og det er noget helt andet end når hun bare er væk fordi hun er på efterskole. Kan ikke lide at hun er i udlandet, så savner jeg hende mere :p Så hvordan bliver det ikke lige når jeg tager til London? Ikk godt. Men sådan er det. Det må man vel lære at vænne sig til :)

1 kommentar:

Janni sagde ...

Tillykke med din nye blog ! Hihi