Så er det tid til at skrive lidt igen. Har haft nogle super fede dage i huset i Hundige, intet der - men der har dog også været nogle lidt nervepirrende og irriterende ting i løbet af de sidste par dage. Vil dog ikke komme nærmere ind på det her :)
I går tog Cat og jeg til Lyngby, da vi skulle være med i en fokusgruppe - om tamponer :s Jeg begyndte lige så stille at fortryde mit "ja" til at lade mig inteviewe, men da vi først kom igang, var det faktisk rigtig sjovt. Det var kun de første 10 min. der var lidt underlige, og derefter kom vi så rigtig igang. Et reklamebureau fra Italien er igang med at lave en kæmpe kampagne for Tampax, og de skulle så se hvordan unge danske piger opfattede reklamen. Så vi skulle sige alt vi overhovedet kunne om de forskellige idéer, så de kunne lave det om. Rigtig sjovt faktisk, selvom det virker til at der er kæmpe forskel på italienske unge og danske unge. Mange af tingene fattede vi slet ikke budskabet af, og nogle af tingene var bare lidt for langt væk fra den danske kultur. Så, men håber da de kan bruge vores positive og negative respons til et eller andet. Vi fik et gavekort til Magasin på 300 kr. for det :D Så de blev lige brændt af bagefter. Købte en makeup-pensel på Nilens Jord, en rouge og en refill af min foundation. Dejligt nemt tjente penge ;)
Da vi var færdige derinde, tog vi til Hundige og lavede mad og så lidt fjernsyn. Pludselig kommer Stig og Louise ind af døren :p Så satte vi en film på og sad og hyggede med dem. Helt perfekt aften.. Vi gik dog forholdsvis tidligt i seng, da Cat skulle møde kl. 9 er til morgen. Hvilket betyder jeg måtte meget tidligt hjem. Tænkte det ikke var noget problem, kunne jo bare sove når jeg kom hjem? Men nææh nej. Er lysvågen/dødtræt lige nu. Så kan selvfølgelig ikke sove.
Men det er godt nok lækkert at vejret er så godt, især fordi jeg skal til familiefødselsdag her kl. 2 - så må man håbe på noget lækkert grillmad osv.
I aften når jeg har kørt mine forældre hjem fra fødselsdagen (drukhoveder :p) tager jeg højst sandsynlig til Hundige igen, da Cat, Rune, jeg og en masse andre skal til Grøn Koncert i morgen, og derfor ville jeg gerne følges med alle de andre derind.
Glæder mig herre meget til at se Aqua i morgen :D Det bliver da bare det sygeste dejavu :p Ej glæder mig virkelig. Kan slet ikke vente - det er altså bare mega gode minder. Og de er egentlig den eneste grund til jeg tager derind. Suspekt glæder jeg mig også til, men det er så også det.
I dag er forresten en af de dage hvor jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted til London :D
Kys.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar