fredag den 8. august 2008

Hancock, X-files og Muffin.

Hej.
Det var så i går og i dag jeg skulle have passet børnene her i Danmark, men da Dorte ikke skulle arbejde alligevel, var det ikke nødvendigt. Så dagen i går brugte jeg i stedet på at sige farvel til en af de mange jeg skal nå at sige farvel til :) I går gjaldt det Marie - også kendt som Muffin. Vi mødtes på Taastrup station, og tog ned på Mango for at spise. Der sad vi et par timer, og fik snakket om alt det der er sket siden vi sidst så hinanden - hvilket er laaang tid siden. Alt for lang tid siden, så det var utrolig rart lige at få set hende, inden jeg tager afsted.
Efter vi havde spist på Mango, tog vi i City2 og så "Hancock". Det var virkelig en fed film. Det er længe siden jeg har været så positivt overrasket over en biograffilm. Og hvad sker der? Selv som dranker er Will Smith mega lækker jo. Det er for vildt :p Nu jeg er i gang med biograffilm, så var jeg inde og se "X-files" for ikke så lang tid siden, og den film skuffede mig virkelig. Har altid elsket serien, så glædede mig vildt meget. Blev dog virkelig skuffet, rigtig trist. Kedede mig så meget under den film, trist trist.
Efter filmen sagde vi så farvel, sørgeligt som det er. Underligt at tænke på jeg nok ikke ser hende før om et år. Men må til at vænne mig til det, da der er mange mennesker endnu, jeg ikke har fået sagt farvel til. :/
Nå, men efter jeg havde sagt farvel til hende, tog jeg bussen mod Roskilde. Ville op og besøge min søster i den lejlighed hende og en veninde passer i to uger :) Nickies kæreste og hans ven Anders var også oppe i lejligheden, så det var rigtig hyggeligt. Har dog ikke sovet meget, da min søster skulle op kl. 6 i morges for at tage på arbejde - indtil det gik op for hende at hun kunne vente to timer, og stadig nå på arbejde. Flot fede, super flot ;) Så nu er det anden nat i træk, jeg ikke sover ordentligt. Super trist.
Overvejer allerede nu at begynde at pakke ned. Bare for ligesom at øve mig i, hvilke ting der er allervigtigst - altså hvad jeg virkelig ikke kan undvære. 20 kg. er virkelig ikke meget. Men det er da en udfordring ;) So I'll take it. Det er bare også så skræmmende at begynde at pakke, så bliver det virkelighed på en eller anden måde.
Jeg vil smutte. <3

Ingen kommentarer: