Så er det mandag og ugen er begyndt igen. Weekenden var skøn, men det er nu også meget dejligt at det er normal hverdag igen - det er langt mindre hektisk. Nu hvor Frederick er startet i børnehave, er der kommet meget mere styr på hverdagen. Den normale dag ser nogenlunde sådan her ud:
07.45 - Står jeg op.
08.15 - Dorte tager på arbejde, og jeg giver børnene morgenmad.
09.00 - Kører Frederick i børnehave.
09.45 - Tager Oliver og Louis i parken/køber mælk m.m. ind.
11.00 - Gør frokost klar.
11.15 - Kører til børnehaven og henter Frederick.
11.45 - Børnene får frokost.
12.00/12.30 - Oliver bliver lagt i seng. Mens han sover, tømmer jeg opvaskemaskine, lægger tøj sammen osv.
16.30 - begynder at lave aftensmad til børnene.
17.00 - Børnene spiser og kommer i bad.
Og derefter har jeg fri :) Og det fungerer perfekt for mig og børnene, så tror det er sådan det nogenlunde bliver fremover..
Har det stadig fantastisk herovre, er lykkelig for at være her, og føler bare jeg har fået den bedste familie at bo hos. Kunne ikke forestille mig at situationen skulle være anderledes ihvertfald :)
Tiden flyver så hurtigt afsted, kan slet ikke fatte, at jeg har været her siden d. 18. august - på en måde føles det som om jeg lige er kommet, men for det meste føler jeg mig bare så meget hjemme, at jeg føler jeg har været her i flere måneder.
Glæder mig dog utroligt, utroligt meget til at se alle mennesker derhjemme igen. Følelsen kan slet ikke beskrives, men det er ikke en ubehagelig følelse. Savner bare :)
Her til aften skulle jeg have mødtes med Sandra, en tysk au pair der bor lige i nærheden, men vi er begge så smadrede, at det må vente et par dage :D Er jo heller ikke fordi jeg har travlt overhovedet.
Kys til jer allesammen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar